Om Videncentret

Videncentret er et forskningsbibliotek, som primært betjener studerende og ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, læger og det øvrige personale på Odense Universitets Hospital.
Videncentret er et offentligt bibliotek med adgang for alle.

Tidsskrifter, databaser og bøger

Vi har adgang til over 5.000 sundhedsvidenskabelige e-tidsskrifter og mere end 10.000 aktuelle sundhedsvidenskabelige e-bøger. Derudover har vi en lang række materialer fra andre fag.

Fjernadgang til Videncentrets og SDUB’s elektroniske materialer er muligt for ansatte og studerende ved Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Du får adgang ved at henvende dig til Videncentret.

I Videncentret står en mindre bogsamling og øvrige bøger kan skaffes til dig fra andre biblioteker.
Vi har opslagsværker og håndbøger stående, som du er velkommen til at bruge i Videncentret.

Du har mulighed for at foreslå ny faglitteratur, elektronisk eller trykt. Dette sker ved at udfylde formularen her.

Faciliteter i Videncentret

Kopiering/print: 

Studerende printer via deres printkonto ved SDU. Kopi/print koster 33 øre pr. kopi uanset om det er farve eller sort/hvid. Ved kopibestillinger koster kopier 1 kr. pr. kopi (undtaget er materiale, du ikke selv har mulighed for at printe/kopiere – dvs. fra andre biblioteker, lukket depot og lign.). Printer/kopierer vi for dig, får du en faktura med posten samt et girokort. Scanning er gratis. 

Ansatte ved OU og SDU, der skal printe eller kopiere: spørg i Videncentret. 

Øvrige brugere betaler 33 øre pr. kopi uanset om det er farve eller sort/hvid. Ved kopibestillinger koster kopier 1 kr. pr. kopi Printer/kopierer du selv, betaler du i skranken. Printer/kopierer vi for dig, får du en faktura med posten samt et girokort. Scanning er gratis.

Brug af computere: Vi har computere med adgang til alle vores elektroniske materialer.

Trådløst netværk: SDUs trådløse netværk, Eduroam, er tilgængeligt på Videncentret. Hvis du har problemer med at bruge Eduroam har SDU en side med instruktioner (netværket SDU-WIFI-HELP kan bruges til at læse hjælpesiden).

Bliv låner: Videncentret er et offentligt bibliotek, så enhver med dansk cpr-nummer kan blive låner.

Du bliver låner ved at udfylde blanketten som du finder her.
Når du har fået dit lånerkort, kan du dels låne materialer fra Videncentret og fra alle bibliotekerne under Syddansk Universitetsbibliotek, men du kan også reservere, bestille, eller forny dine lån samt rette dine personlige oplysninger i vores bibliotekssystem - det kan f.eks. være adresseændring eller ændring af e-mail.

Vær opmærksom på at biblioteket ikke automatisk får besked hvis du skifter adresse eller arbejdssted.